Kensho Beauty · Behandling
Skin Detox og Mesopeel — skræddersyede behandlinger for at afsløre hudens naturlige glød.
Hos Kensho Beauty tilbyder vi skræddersyede ansigtsbehandlinger, der arbejder med din hud i dybden. Vores behandlinger er designet til at forbedre hudens tekstur, glød og balance – tilpasset netop din hudtype og dine behov.
Skin Detox er en avanceret og målrettet behandling, der kombinerer kemisk peeling og dybderens for effektivt at forbedre hudens tilstand og genoprette dens naturlige balance.
Behandlingen er særligt velegnet til hud med tendens til urenheder, tilstoppede porer, ujævn struktur eller nedsat glød.
Behandlingen indledes med en grundig dobbelt afrensning for at fjerne overfladiske urenheder, talg og makeuprester. Herefter anvendes damp til at blødgøre huden og optimere forholdene for en skånsom og effektiv ekstraktion.
Der påføres en individuelt tilpasset kemisk peeling, som eksfolierer huden, stimulerer cellefornyelsen og forbedrer hudens struktur. Efterfølgende udføres en grundig dybderens, hvor tilstoppede porer og urenheder fjernes under kontrollerede og hygiejniske forhold.
Behandlingen afsluttes med en beroligende maske, efterfulgt af en plejende cream samt solbeskyttelse fra Mesoestetic for at beskytte huden og understøtte hudens helingsproces.
En avanceret kemisk peeling, der fornyer huden og forbedrer hudens kvalitet – både i overfladen og i dybden.
Mesopeel® er en professionel serie af kemiske peelinger, som fungerer som en kontrolleret eksfolieringsbehandling. Behandlingen fjerner beskadigede hudceller, stimulerer cellefornyelsen og bidrager til en sundere, glattere og mere ensartet hud. Resultatet er en hud med forbedret struktur og glød samt en synlig reduktion af fine linjer, pigmentforandringer, urenheder og akne.
Vi starter med en grundig rens og en professionel vurdering af din hud, så vi kan vælge den peeling, der passer præcist til din hudtype og dine behov. Herefter påføres den kemiske peeling kontrolleret og sikkert.
Behandlingen tilpasses altid i styrke og sammensætning, så du opnår optimale resultater – uden at gå på kompromis med hudens balance. Vi afslutter med beroligende og genopbyggende pleje, der beskytter huden og efterlader den med en smuk, frisk glød.
Afhængigt af hvilken peeling der anvendes, kan huden være let rød og følsom efter behandlingen. I nogle tilfælde vil der opstå let afskalning i dagene efter, hvilket er en naturlig del af hudens fornyelsesproces. Det anbefales at undgå solen og bruge høj solbeskyttelse i dagene efter.
En serie på 3–6 behandlinger med 15–21 dages mellemrum anbefales typisk for optimale resultater. Kan også kombineres med microneedling.
En eksklusiv ansigtsbehandling, der giver huden den eftertragtede glass skin-effekt.
Kensho Glow kombinerer avancerede behandlingsteknikker, der arbejder både i overfladen og i dybden for at forfine hudens tekstur og fremhæve hudens naturlige udstråling.
Behandlingen fjerner døde hudceller, reducerer ujævnheder og stimulerer hudens fornyelsesproces, hvilket efterlader huden klarere, mere ensartet og strålende.
Behandlingen starter med en dobbeltrens efterfulgt af damp, som åbner porerne og forbereder huden optimalt, samt en let ekstraktion af urenheder.
Herefter udføres dermaplaning, hvor døde hudceller og fine dun fjernes, hvilket giver en glattere og mere ensartet hudoverflade. Der arbejdes videre med diamanthudslibning, som forfiner hudens tekstur, reducerer ujævnheder og stimulerer hudens naturlige fornyelse.
Behandlingen afsluttes med en antistress maske, der styrker hudens mikrobiom, øger hudens modstandsdygtighed og tilfører intens fugt. Herefter påføres en hudreparerende creme, som beskytter og understøtter hudens naturlige balance.
Resultatet er en klarere, glattere og mere strålende hud med en sund, gennemfugtet og glass skin-finish.